Pandrup

Velgørenhed med et Godt Hjerte

[et_pb_section admin_label=”section”] [et_pb_row admin_label=”row”] [et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text admin_label=”Text”]

Palle Holmbech er i gang med et nyt non-profit tiltag

– Tag til romsmagning fredag 14. februar klokken 18 på Skolevej 50 i Pandrup og støt et godt formål.

Godgørende non-profit
Palle Holmbech puster nu liv i sin velgørenheds organisation Godthjerte med en romsmagning, som arrangeres i samarbejde med Hr. Nielsen Specialiteter fra Brovst, og alt overskud går ubeskåret til foreningen, Skyggebørn.
– Godthjerte er en non-pronfit velgørenheds organisation i et bredt format. Det går ikke udelukkende til noget specifikt, som eksempelvis kampen mod kræft, men til forskellige formål. Denne gang skal overskuddet hjælpe Skyggebørn, siger Palle Holmbech.

Lever af andre selskaber
Hans løn kommer i hus via hans øvrige selskaber, Nature-Helps, Dream-Bikes, Digimarketing og Saunahytten, og på sigt er målet, at disse virksomheder også skal være med til at kunne støtte Godthjerte og gode formål.

Palle Holmbech har tidligere samlet penge ind til godgørenhed. Foto: Vores Jammerbugt

Ville tabe sig
For Palle Holmbech begyndte det hele for tre år siden, da han skulle giftes og 12 uger før brylluppet besluttede, at han måtte tabe sig.
– Jeg fik den ide, at man for hvert kilo, jeg smed, kunne støtte med et beløb til Børnecancerfonden.

Blev til 6-cifret beløb
Han havde regnet med at kunne samle et par tusinde kroner ind, men Palle Holmbech smed 18 kilo og kom i hus med 125.000 kroner til fonden.
– Det gjorde godt i maven, og det føltes rigtigt, så jeg har hele tiden tænkt, at velgørenhed skal være en del af min fritid, siger han.

Billetter til romsmagningen kan købes hos Godthjerte.

[/et_pb_text][/et_pb_column] [/et_pb_row] [/et_pb_section]

Læs om fantastiske oplevelser og events