Nyheder
imported

Vendsyssels Emil Nolde kommer til Løkken

Der er langt i ovnen til en flot jubilæums-messe i Løkkenhallen, når antikhandlere fra hele Danmarkskortet har gjort deres stande klar - og porten åbnes torsdag den 30 juli klokken 11

Løkken Antikmesse 2015:

Vendsyssels Emil Nolde kommer til Løkken

Der er langt i ovnen til en flot jubilæums-messe i Løkkenhallen, når antikhandlere fra hele Danmarkskortet har gjort deres stande klar – og porten åbnes torsdag den 30 juli klokken 11

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

I forbindelse med åbningen af Løkken Antikmesse, vil Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt være til stede og sige til lykke – og symbolsk åbne døren.
Det er nemlig lidt af en præstation, at antikhandlerparret Bitten Madsen og Carl Sørensen fra Gule Længe Antik i Lønstrup hvert eneste år  – fyrre år i træk – har sørget for fuld hal.
Andre antikmesser er i mellemtiden lukket – eller har manglet udstillere. Sådan har det aldrig været i Løkken. Her vogter Carl nemlig over kvaliteten – og kun de bedste udstillere bliver inviteret.
En af dem er Christian Jenning Hansen, Dansk Kunstgalleri i Vejle. Også i år er han at finde i Løkken. Og også i år medbringer han fine eksempler på god kunst skabt af egnens kunstnere. Det gælder eksempelvis Henny Møller, født i Dronninglund, 1933-2014. Hun er blandt andet blevet kaldt den danske Emil Nolde.
En anden maler med knald på paletten er Henrik Busk Andersen fra Saltum, født i Aalborg. Han er en af de populære helt moderne malere, der gør som det passer ham på lærredet i grænselandet mellem abstrakt og figurativt. Som oftest med en fascinerende brug af stærke farver. Nogle opfatter ham som en moderne Cobra-maler.
Kunsthandler Christian fra Vejle tager også en lang række billeder med af mindst ti forskellige af Nordjyllands andre kendte kunstnere fra Skagen og sydover.
Og ellers vil Løkkenhallen som vanligt være fyldt med det bedste, de har – de 35 udstillere fra hele Danmark, som der akkurat kan være plads til i hallen.
Alle fire dage åbnes klokken 11 – torsdag-fredag til 18, lørdag-søndag til 17.

Læs om fantastiske oplevelser og events