Nyheder
imported

Vild violin på Lanternen

Der bliver fuld knald på når Flemming Fiol gæster Lanternen med sin violin

 Der bliver fuld knald på når Flemming Fiol gæster Lanternen med sin violin

Han er nok mest kendt fra sin tid i Spillemændene og senere Big Joe Band, hvor hans karakteristiske violinspil og smittende humør har været stærkt medvirkende til disse to orkestres succes.

Flemming Fiol optræder solo med sin violin, men det betyder absolut ikke at det kommer til at gå stille for sig. Med sig har han nemlig sin  "Japaner". Det er en "sindsygsizer", han hjemmefra har programmeret til at spille bas, trommer og klaver, ud fra devisen om at det er så kedeligt at være alene.

 Flemming Fiol har medvirket som studiemusiker på utallige pladeproduktioner – bl.a. med Lars Lilholt, Poul Krebs og Allan Olsen.

Repertoiret spænder meget vidt: Populær rock/pop og countrynumre, og naturligvis alle Flemmings kendte numre på violin. Der skulle således være lagt op til en festlig aften for ethvert publikum.

Man kan opleve Flemming på Lanternen Lørdag den 20. Oktober fra kl. 14

Læs om fantastiske oplevelser og events