Nyheder
imported

Vinterferien står for døren

I Egnssamlingen i Saltum kan børn og barnlige sjæle lade sig underholde på tirsdage i uge 7 og 8.  

Kig indenfor i et af landets allermest aktive Lokalhistoriske Museer, Egnssamlingen i Saltum, hvor der både er bemandede værksteder og udstillinger. Her kan du i vinterferien bl.a. arbejde med håndarbejde i Multihuset, smede jern i Den Gamle Smedje, eller du kan besøge Den Gamle Købmandsbutik.

Besøg også Det Gamle Apotek og få en snak med apotekeren – eller kig forbi Den Gamle Frisørsalon, hvor frisøren måske byder på en studsning? Der er selvfølgelig også Den Gamle Skolestue, hvor skolelæreren underviser i retskrivning på skiffertavle med griffel – og hvis du er dygtig, så får du også lov til at skrive på papir med pen og blæk. Endelig kan du besøge Johans Univers, hvor du kan høre om, hvordan en radiomekaniker arbejdede i gamle dag.

Det er gratis og besøge Egnssamlingen i Saltum, dog vil enkelte vinterferieaktiviteter have et mindre deltagergebyr. Vær med til nogle lærerige dage, d. 11. og 18. februar fra kl. 10-14

Læs om fantastiske oplevelser og events