Igen i år er der risiko for udskridning og røde kinder, når den erfarne MTB-rytter, Peter Dahl, i forbindelse med kvindedagene styrer en hyggelig fælles MTB-tur.
Søndag d. 3. september kl. 13.00 – 15.00, kan man tage på en fælles MTB-tur i Blokhus Klitplantage. Her er der både guide og øvrige MTB-cyklister med. Aktiviteten er for alle, og der køres i et tempo, hvor alle kan være med. – Nu det er en flok kvinder vi skal ha' med, så skal de selvfølgelig også forkæles med lidt bobler, siger Peter Dahl. Turen tager alle med ind i den smukke sensommerskov, der køres på spændende single tracks, langs stier og snoede grusveje og på kanten af Lien, hvor man vil opleve ét af de smukkeste udsigtsposter udover det brusende Vesterhav.
Der er mødested på Gateway pladsen i Blokhus Klitplantage. Det koster kr. 50,- at deltage. Hvis ikke du har en MTB, så kan denne lejes ved Hune-Blokhus Cykeludlejning ( +45 25 78 86 20)
Få mere info om events og billetkøb: KLIK HER!
Se hele programmet: KLIK HER!