Nyheder
imported

Yoga på Museum for Papirkunst

Oplev yoga på en helt ny og sanselig måde, når vi åbner for tre yogahold i vinterferien blandt Bit Vejles imponerende psaligrafiske værker på Museum for Papirkunst.

Tekst: Presse

Har papirkunst og yoga noget tilfælles?

Svaret er simpelt: Meget. Yoga og papirkunst deler nemlig samme filosofi. Her handler det om fordybelse, ro og mindfulness, samt læren om at finde sin indre styrke. Netop, hvad Bit Vejle arbejder med i sin kunst.

Som noget helt nyt er Museum for Papirkunst derfor gået sammen med den lokale yogainstruktør bag Yoga Up North, Christinna Schrøder, om et nyt koncept: Bit Vejles kerneudstilling ”Med saksen som pensel” på Museum for Papirkunst udgør rammerne for en times afslappende og mindful yoga til de lokale, der ønsker en rolig stund og lidt selvforkælelse i smukke og sanselige omgivelser.

”Vi har længe ønsket at starte yoga i kerneudstillingen op, da vi har en vision om at gøre mere for de lokale i Jammerbugt kommune. Nu må vi endelig samles igen og alle restriktioner er ophævet, så nu håber vi, det falder i borgenes smag at prøve et nyt tiltag af”, udtaler Helene Kondrup Jensen, daglig leder på Museum for Papirkunst.

Samfundet er åbent igen, og vi er mere end klar til at genopstarte arbejdsliv, kulturliv, socialt liv og fuldt bookede kalendere igen – og dog.

Lad os lige tage den lidt med ro.

Yoga på Museum for Papirkunst

Blid yoga for begyndere på Museum for Papirkunst uden for åbningstid.

Medbring din yogamåtte og et tæppe, og giv dig selv en time til ro og fordybelse med yoga omringet af Bit Vejles imponerende klip på byens smukke museum.

Pris: 75,- (betales ved fremmøde)

Tilmelding: Sker ved at trykke “Deltager” i begivenheden her.

Max antal: 13

Min antal: 5 (aflyses to timer før starttidspunkt)

Hvornår: Onsdag 16. og 23. februar kl. 18.30 samt fredag d. 25. februar kl. 8.30

Læs om fantastiske oplevelser og events