Der var stor opbakning da børn med forældre, søskende og bedsteforældre, personale, samt tidligere og kommende børnehavebørn mødte op til Hune Naturbørnehaves "Sommerfest".
Det er en årlig tradition, at afholde fest i børnehaven i Hune efter sommerferien, hvor også den årlige Generalforsamling skal afvikles.
Igen i år var der et stort fremmøde, og festen blev en kæmpe succes.
Sommerfesten startede med fællesspisning og hygge. Dejlig stemning og snakken gik lystigt. Børnene lød at lege, og højdepunktet kom, da børnene skulle optræde for de mange gæster.
I år var det "hundske kor" cowboyer. Der blev spillet lystigt på trommer og børnene sang godt med. Til sidst hev "cowboyerne" pistolerne frem, og ud af pistolerne kom der vand. Bifaldet var stor.
Leder af børnehaven Søren Kjelds, var auktionarius, og fik 14.000 i hus – Foto: Hune Naturbørnehave
Generalforsamlingen blev afviklet, hvor de positive højdepunkter med 8 nye indskrevne børn i 2012 og flere i det kommende år blev fortalt, godt solidt regnskab blev fremlagt og hverdagen/begivenhederne for 2012 blev omtalt. Hune Naturbørnehave er en børnehave i vækst, hvor ordet lille institution, tryghed og naturen er børnehavens kendetegn.
Aftenen sluttede med et brag af en aktion. Der blev afholdt aktion over de mange flotte gaver, som de forretningsdrivende og private i Blokhus/Hune området havde sponsoreret. De fremmødte var imponeret over den lokale opbakning. Store og rigtig mange gaver var kommet ind, så aktionen, som blev ledet professionelt af "chefen" pædagog Søren Kjelds, indbragte ca. 14000,- kr.
Det må siges at være godt gået af Hune Naturbørnehave, for disse mange penge bliver brugt til gode ture ud af huset i den kommende tid. Spændende oplevelser venter børnene.
Der var en imponerende opbakning fra det lokale erhvervsliv, der havde sponsoreret artikler til aktionen – Foto: Hune Naturbørnehave