Nyheder
imported

2013 startede med et brag og nye hatte

Igen i år bød Blokhus Kanonlaug på nytårsknald og champagne, og samtidig kunne man offentliggøre laugets nye hatte.

 Igen i år bød Blokhus Kanonlaug på nytårsknald og champagne, og samtidig kunne man offentliggøre laugets nye hatte.

Kanonererne kunne stolt fremvise deres nye flotte hatte. Foto: Lars Bisgaard – Blokhus Avis / blokhus.dk

Mere end 400 gæster var mødt frem på torvet i Blokhus for at opleve den traditionelle nytårsaffyring med Kanonlaugets mere end 200 år gamle kanon.

Som sædvanlig var laugets kanonerer i højt humør, og skydningen blev indledt med en trompetfanfare.

Efter affyringen blev der budt på champagne. Foto: Lars Bisgaard – Blokhus Avis / blokhus.dk

Om de store smil skyldes at laugets medlemmer i dagens anledning kunne vise deres nye flotte hatte frem skal være usagt.

Det kan også være vejrets lune der gjorde Kanonererne i ekstra godt humør, for det er længe siden at man har haft så fantastisk et vejr til den traditionelle affyring.

Efter at kanonen havde gjort sit job, med endnu et stort knald, bød lauget på champagne til alle de fremmødte.

Oldermand Hubert Clausen (t.h.) var stolt over de mange fremmødte. Foto: Lars Bisgaard – Blokhus Avis / blokhus.dk

Snakken gik lystigt. Foto: Lars Bisgaard – Blokhus Avis / blokhus.dk

Vejret var fantastisk. Foto: Lars Bisgaard – Blokhus Avis / blokhus.dk

Læs om fantastiske oplevelser og events