I Skulpturhuset midt i Hune er en dejlig café og et lille surdejsbageri, som med kærlighed til håndværket har skabt et hyggeligt sted med ærlig mad og ægte hygge.
Kom indenfor og smag hvad vi brænder for.
Hos os kan du nyde morgenmad, brunch og frokost i det hyggelige grønne orangeri med udsigt til det farverige blomsterunivers i Skulpturparken.
Prøv det nye koncept med ”Byg dit eget bræt”. Vælg selv dine favoritter fra menuen, og få dem serveret som lækre små anretninger på et personligt smagebræt.
Perfekt både til den lette sult og til jer, der har været på farten hele dagen. Der vælges mellem 3, 5 og 7 retter, så du kan blive godt mæt, og der er noget for enhver smag. Kombiner det hele med en friskkværnet baristakaffe eller måske noget køligt som iskaffe, slush ice og lemonader. Frokosten gør sig godt sammen med en øl eller måske et køligt glas vin.
Til dig der er på farten eller skal bruge en lækker frokost til stranden, så er der mulighed for at bestille grab-and-go sandwich eller bagels. Alle med lækkert fyld som f.eks. laks, skinke/ost, tomat/salsa.
Åbent på Hawtorn Café alle dage resten af sommeren fra kl. 8.00




