Aabybro

Aaby-svømmer i top-10 ved Vestdansk Mesterskab

Årets første mesterskab blev Vestdanske Medley Mesterskaber for Børnegruppen, der afvikles i Haderslev.
Vestdanske Mesterskaber omhandler alle klubber hjemmehørende i Jylland og Fyn.
Børnegruppen er drenge født i 2008 og 2009 samt piger født i 2009 og 2010. Stævnet var opdelt i drenge og piger, da forsamlingsforbuddet forhindrede et samlet stævneafsnit. Det gav også mulighed for god restitution mellem løbene.
(Foto: Christian Abrahamsen i Haderslev Svømmehal)

Personlig rekord
Fra Aabybro deltog Christian Abrahamsen, født 2009.
Christian svømmede 4 flotte personlige rekorder, hvoraf den bedste forbedring var i 50m brystsvømning, hvor Christian slog 7,05 sekunder af sin personlige rekord (PR).
Alle Christians løb fik ham placeret i Top 10 i Vestdanmark.
Det blev til en 8. plads i 100 fri, en 8. plads i 100 IM, en 7. plads i 50 fly, en 10. plads i 100 ryg og en 10. plads i 50 bryst.
Resultaterne gav Christian en statuette med hjem, der uddeles til svømmere, der har potentiale for fremtidige resultater. Den beregnes ud fra de 5 bedste løb ud fra en national pointtabel. Præmien kaldes ”Basisniveau”-præmie.
Mesterskaber er også stævner, hvor der er tid til andre ting end svømning og der var derfor også mulighed for at få set noget af Haderslev.

Læs om fantastiske oplevelser og events