Aabybro

AaIF Matadorer har planer i støbeskeen

Spændende arrangementer bl. a. på Isens Dag til gavn for idrætsforeningen

– I december præsenterede Aabybro IF Fodbold fire Matadorer, som i anledning af foreningens 100-års fødselsdag i 2020 har fået stillet nogle penge til rådighed. De skal så dyste om at få midlerne til at yngle mest.

Matadorerne:

  • Flemming Holm, 2. holdstræner og Jan Werther 1. holdstræner.
  • Christian Abildgaard.
  • N. H. Lindhardt, Aabybro Mejeri.
  • Karin Harregaard, direktør Spar Nord Aabybro.

Og Matadorerne var samlet til det første møde mandag 11. februar, hvor flere ideer blev præsenteret.

Isens Dag
Endnu er det ikke helt præcist besluttet, hvad der skal ske hvornår.
– Men der kommer helt sikkert til at ske noget på Isens Dag 6. juni hos N. H. Lindhardt og Aabybro Mejeri, hvor nogle af arrangementerne ubeskåret vil gå til Aabybro IF, siger Morten Iversen, Aabybro IF.
– Og de andre Matadorer vil også dukke op på dagen med noget i ærmet, siger han.

Første indslag
Desuden ser det ud til, at der også kommer et arrangement i forbindelse med førsteholdets første hjemmekamp 28. marts mod RKG.
– Der vil også ske noget i forbindelse med AaIFs Sponsorcykelløb og Nørhalne Cup, lover Morten Iversen.
Endnu er man dog ikke langt nok til at kunne løfte sløret for begivenhederne.

Læs om fantastiske oplevelser og events