Nyheder
imported

Aasen var på besøg

Fredag eftermiddag i efterårsferien havde Blokhus besøg af Aasen Teater

 Fredag eftermiddag i efterårsferien havde Blokhus besøg af Aasen Teater.

Teatret viste forestillingen "Kloden på Spil" på torvet.

Forestillingen var kulminationen på et teaterkursus for unge mellem 14 og 24 år, som teatret afholdte i efterårsferien. Her fik de unge en indføring i de grundlæggende teknikker i optræden, sang og bevægelse.

Godt 100 tilskuere blev vidne til det overraskende teater besøg på torvet – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk

Stykket blev skabt af deltagerne selv samt professionelle instruktører fra Aasen. Stykkets tema var klimaforandringerne.

Det var unge var Brønderslev, Hjørring og Jammerbugt Kommune der deltog i kurset.

Projektet var støttet af de tre kommuner samt Kulturaftale Nordjylland, Drostfonden og AVV.

Du kan læse mere om Aasen Teater på dette link: TRYK HER

De unge havde selv været med til at lave stykket – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk

Aasen havde ikke på forhånd adviseret deres ankomst, så de tilfældigt fremmødte på torvet fik sig en positiv overraskelse på en regnvåd eftermiddag – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk

De unge lagde stor energi og vilje i stykket – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk

Læs om fantastiske oplevelser og events