Der bliver historisk foredrag onsdagene d. 11. og 25. juli samt d. 1. og d. 8. august på Restaurant Nordstjernen, kl. 13:00 til ca. 15:00. Med udgangspunkt i badehoteller og Blokhus gives her en introduktion til badeferiens opståen i byen. Hvornår begyndte badeferierne i Blokhus, hvordan opstod ideen om badeferie, hvad var det for et miljø, som de første badegæster kom til, og hvad var det for et samfund, som i løbet af få år blev forandret til et badeferie miljø? Alt dette kan man få svar på til de populære sommer-foredrag. Arrangementet sker i samarbejde med Egnssamlingen i Saltum og VisitJammerbugten.