Tekst: Trine Bjerg – Foto: Blokhus avis
Kan du huske, hvem der vandt den første danske medalje ved OL i London i 2012? Det gjorde Anders Golding fra Moseby i skeetskydning, og medaljen var af sølv og mange sad uden tvivl den gang helt ude på kanten af sofaen for at følge den spændende dyst, for det var temmelig stort, at en lokal ung mand var med helt fremme og kunne gøre- ikke bare egnen her- men hele Danmark ære. Det var så tæt på, at medaljen var blevet af guld, for Anders Golding var blot 2 "træffere" efter den amerikanske guldmedaljevinder.
Firmaet
I dag kender de fleste sikkert Anders Golding som tømrermesteren, der sammen med sin far Jens-Christian Golding, driver firmaet Golding Byg. Da Jens-Christian startede firmaet var det tænkt udelukkende som et en-mandsfirma og Anders boede i Norge i udkanten af Oslo og passede job og ikke mindst skydetræning der. Men efterhånden blev der mere og mere at lave i firmaet, så Anders valgte i 2012 at flytte retur til Pandrup sammen med sin norske kæreste og blive en del af firmaet. Og det må siges at have været en god beslutning, for firmaet har med tiden ekspanderet kraftigt og har i dag 18 ansatte ud over far og søn. Det reelle tømrerarbejde bliver det ikke til så meget af mere for Anders’ eget vedkommende, tiden går derimod med at udarbejde tilbud, følge op på arbejdsopgaverne og andre administrative opgaver :- Det er da noget af en omvæltning at sidde bag ved et skrivebord det meste af tiden, når man er vant til at stå med hammeren i hånden", forklarer Anders og det har da også aflastet på de administrative ting, at firmaet har fået ansat en kontordame og en bygningskonstruktør, men alligevel er der mange bolde, der skal holdes i luften.
Skydningen
For den 33 årige Anders Golding er skydningen nu mere eller mindre lagt på hylden, det bliver nu kun til lidt jagt i ny og næ, men der før var skydningen mere end blot en almindelig hobby. Det hele startede omkring konfirmationsalderen i "Jetsmark Sogns Jagtforening", hvor de første "lerduer" blev skudt. -Når jeg står og venter på at skulle skyde, så lukker jeg mig helt inde i min egen lille boble, er dybt koncentreret og fokuserer kun på lerduen, fortæller Anders og fortsætter, -Når jeg tænker tilbage på OL i London, så husker jeg egentlig ikke så forfærdeligt meget af det, fordi jeg var så fokuseret på min egen sport. Ved Ol i Beijing i 2008 , hvor det blev til en 25. plads, så og oplevede jeg meget mere, men de mange indtryk og oplevelser gør en mentalt træt og gør det dermed sværere at bevare fokus og koncentrationen omkring ens egen sport, for det kan ikke undgåes man bliver lidt imponeret og duperet, når man færdes rundt blandt de rigtig kendte og helt store berømte idrætsudøvere.
I skydekarrieren er det blevet til mange topplaceringer i årenes løb både ved EM, VM og World Cup og Anders var respekteret som en af de bedste skytter i verden. Men selvom man er en af verdens bedste, så er det ikke ensbetydende med et liv i luksus. -Jeg blev ikke rig af det økonomisk, for jeg havde ikke nogle fede sponsorer, men jeg blev utrolig rig på oplevelser, for jeg kom rundt i hele verden. Men der er mange udgifter forbundet med sporten, for et enkelt skud koster 3 kroner og jeg skød omkring 50.000 skud om året. Anders valgte at flytte til Norge i udkanten af Oslo i 2008, fordi træningsmulighederne var bedre der samt at det var lettere at forene arbejdet som tømrer med den daglige træning.
At det kom så vidt med skydningen, som det gjorde, skyldtes Anders’ træner i Jetsmarks Sogns Jagtforening, Henrik Larsen, der fra starten af mente, at Anders havde et helt særligt talent for at skyde lerduer. Den unge Anders havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvad det på sigt ville føre med sig og uden hans families helt enorme opbakning ville det heller ikke have været muligt. -Jeg har aldrig haft nogle "fede" sponsorer, fordi jeg har aldrig villet sælge ud af mig selv ved reklamere for noget, forklarer Anders, for sporten har været vigtigere end omtalen.
Fremtiden
Som medejer af tømrerfirmaet "Golding Byg" er der ikke meget fritid, og efter Anders er blevet far, er der ingen tvivl om, at familielivet er det, der har højeste prioritet. Så lige nu bliver det kun til lidt jagt og skeetskydning 1 gang om året, men på sigt håber jeg på, at der bliver tid til at træne juniorskytter, afslutter Anders og ingen tvivl om, at netop han har de rette forudsætninger for det.
