Nyheder
imported

Blokhus: Børn pynter påsketræer på Torvet

Flot opbakning til "Pynt et æg til Torvets træer"

Tekst & Foto: Lotte Kande

I samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus, har børnehaveinstitutioner fra Jammerbugt kommune haft travlt med at dekorere over 400 flamingo-æg. De farverige påskeæg bliver hængt op som festlig udsmykning af Blokhus Torv og kan nydes hele påsken af områdets mange lokale og feriegæster. Børnene fra Hune Børnehave, Saltum Børnehave/ SFO, Blokhusvejens Børnehave og Cannerlundsvejens Børnehave har malet og dekoreret påskeæggene i løbet af marts måned. Publikum kan godt glæde sig til at se de smukke kunstværker, der både er malet, dekoreret med servietter, fjer, glimmer og garn.

Det flotteste påsketræ

Igen i år vil der være kåring af årets smukkeste og mest kreative påsketræ. Dette vil ske lørdag d. 26. marts kl. 10.30, forinden kan byens mange påskegæster hente en stemmeseddel i byens butikker og stemme på sit favorit-træ. Stemmesedlen skal afleveres hos Kalstrup midt på Torvet, hvor der vil være opstillet postkasser til formålet.

Igen i år vil Hune Bageri sponsorere lækre påskeboller til alle fremmødte børn.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events