Nyheder
imported

Blokhus scorer højt på turistservice i landsdækkende undersøgelse

Der bliver taget godt imod gæsterne og VisitJammerbugtens turistbureau i Blokhus nærmer sig topscore - 94,6 % ud af en totalscore på 100 %

Turisme:

Blokhus scorer højt på turistservice i landsdækkende undersøgelse

Der bliver taget godt imod gæsterne og VisitJammerbugtens turistbureau i Blokhus nærmer sig topscore – 94,6 % ud af en totalscore på 100 %

Tekst: Louise Kande (redigeret)  – Foto: Blokhus Avis

’Mystery Shopping’ analyse fra Videncenter for Kystturisme, der netop er offentliggjort, dokumenterer at Destination Blokhus gør det godt, når det drejer sig om vurdering af faciliteter, og når turisterne skal bydes velkommen.

– Vi vil gerne arbejde konstruktivt med resultaterne af analysen. Derfor er der allerede igangsat initiativer fra VisitJammerbugtens side. Erhvervet er fremadrettet med i et serviceuddannelsesforløb med fokus på at uddanne personalet i de enkelte virksomheder til øget salg af destinationens produkter og oplevelser. For at skabe vækst i turismen i Jammerbugten er det vigtigt at vi tager godt imod gæsterne, og giver dem gode oplevelser, således at de vender tilbage år efter år. Vi skal løfte denne opgave i et fælles regi, og derfor er det også en prioriteret indsats i Destination Blokhus. Der arbejdes med uddannelsen igennem Erhvervsforeningen og Samrådet Destination Blokhus i tæt samarbejde med VisitJammerbugten siger Erhvervs- og Turistchef i Jammerbugt Kommune, René Zeeberg. Analysen viser dog, at der er et uudnyttet potentiale i form af salg til vores gæster. Destinationens erhvervsdrivende er gode værter, men har ikke hidtil helt formået at udnytte forretningspotentialet.

Men destinationen er rigtig gode til at tage imod gæsterne og VisitJammerbugtens turistbureau i Blokhus nærmer sig topscore – 94,6 % ud af en totalscore på 100 % i forhold til gæsternes oplevelse og tilfredshed med turistbureauets service

Læs om fantastiske oplevelser og events