Nyheder
imported

Blokhus: Smil på læben hos Seaside forretningerne

Både Seaside og søsterbutikken Seaside Lingeri har begge haft et godt år i Blokhus. Nu ser indehaver og ansatte frem til 2016, der byder på spændende farver og nye tendenser.

Tekst og foto: Lotte Kande

Vi møder Helle Hertz midt i december. Til daglig er hun ansat i Seaside Lingeri i Blokhus. Hun ser tilbage på 2015 med et smil på læben. Seaside Lingeri slog dørene op i foråret og havde store forventninger til etableringen midt i Blokhus. – Vi har haft en dejlig første sommer fortæller Helle og selvom vejret måske ikke altid har indbudt til bikinisalg og strandture, så har købelysten hos vores gæster ikke fejlet noget siger hun med et glimt i øjet. Hos Seaside Lingeri kan der både købes hyggedragter, nattøj, dufte, tasker og lækre strømper, – som i øvrigt har været årets bestseller tilføjer Helle og siger videre – Og så er vi jo en ferieby, hvor gæsterne uafhængigt af vejret, skal have sig et par smarte solbriller, og det kan vi også hjælpe dem med.

Lokal opbakning

Når de fleste feriegæster er gået hjem holder Seaside Lingeri stadig åbent, og det kan være en udfordring på en kold efterårsdag fortæller indehaver af Seaside forretningerne, Birgitte Lund. Men hun er meget positiv overrasket over den store opbakning hendes to butikker har fået fra lokalbefolkningen. –Kunderne er loyale og positive stemt for både at have en lækker mode forretning og en unik lingeriforretning og det er vi taknemmelige for.

Else Fibiger Holmberg, ansat i Seasides modebutik mærker ligeledes fordelen ved at være en helårsbutik. – -Vi har taget et bevidst valg om at holde åbent syv dage om ugen, og det betaler sig at være vedholdende fortæller hun. Samtidig styrker det kundens beslutning om at foretage køb i Blokhus og det gavner hele området.

Moden  i 2016?

Hvordan moden tegner sig i det nye år, det har Else helt styr på. Seaside er en klassisk moderne butik og vi vil se mange kjoler, ruskind, blå farver i alle nuancer ligesom dyreprint og blonder igen er at finde. – Vi har netop været ved Armani og købe ind til efteråret, og her vil man igen se de flotte røde nuancer, der har været væk fra modebilledet.

Både Armani men også Sand er forholdsvis nye mærker i butikken, som både vi og kunderne er glade for. – Men der er også blevet plads til et nyt brand, Nör, der kendetegnes ved et asymmetrisk og skævt udtryk, der supplerer butikkens øvrige brands slutter Else.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events