De sidste 5 år er der arbejdet med byfornyelse i Brovst, og de fleste ønsker fra det oprindelige projekt er faktisk allerede gennemført. Men nu er byen i den heldige situation at kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har prioriteret Brovst til endnu en runde med fornyelse, som gør det muligt at komme længere med de lokale drømme.
Dette arrangement er det første af flere, der planlægges henover foråret 2023.
Der er tidligere gennemført en række by-værksteder, men med igangsætning af etape 2 af byfornyelsen vil gruppen bag gerne invitere borgerne og forretningsdrivende fra Brovst med ind i processen igen.
De inviterer derfor alle til at deltage i en fællesspisning og ideværksted for at udarbejde det første oplæg til projektideer. Arrangørerne oplyser at arrangementet er for alle, der er nysgerrige eller sultne og finder sted tirsdag den 18. april 2023 kl. 17.30-19.30 i Brovst Hallen.
Der er åbent i hallen, så der vil også være aktiviteter for børnene, så tag endelig dem med, opfordrer gruppen bag arrangementet.
På aftenen præsenterer byfornyelsesgruppen status på fornyelsen og andre projekter, og der vil efter maden være et åbent ideværksted, hvor man er velkommen til at komme med ideer eller input til byfornyelsens etape 2.
Kunne du tænke dig at være med til at organisere og koordinere indsatserne i Brovst, så søger gruppen samtidig nye engagerede lokale kræfter, der kan være med til udviklingsprocessen.
Byfornyelsesgruppen består pt. af: Bo Nielsen, Maria Appel, Palle Jensen samt medlemmerne af kommunalbestyrelsen Helle Bak Andreasen (V) og Lisbet Emmery (S)
Program
17.30
Velkomst og status v. Byfornyelsesgruppen
18.00
Let anretning – Mad og Hygge.
18.30
Idé-værksted åbner
Kom med dine ideer til mere byfornyelse i Brovst.
Her er der mulighed for at komme med ideer og tale med styregruppen
19.30
Tak for i aften
Tilmelding
Tilmelding skal foregå online via NEMTILMELD . Af hensyn til bestilling af mad er tilmeldingsfristen allerede den 13. april. Arrangementet er gratis.