brunchbuffet
Blokhus

Brunchbuffet på Kunstcaféen

Nyt tiltag bliver nu et permanent tilbud

Efter en meget positiv modtagelse med lancering af brunchbuffet på Kunstcaféen i Blokhus har de besluttet, at det skal være en permanent valgmulighed på menukortet.

Selve brunch konceptet er dog ikke helt nyt på den populære cafe, men tidligere har det været serveret som en tallerkenret, og det vil det også fortsat være i hverdagene, forklarer indehaveren Anitta Michaelsen.

Brunchbuffeten med ”spis hvad du kan” blev lanceret første gang 1. nytårsdag.
– Men da alle tog så godt imod det, så har vi valgt at tilbyde det i alle weekender fremover. Vi fik jo så meget ros, og det er vi super glade for, siger Anitta Michaelsen og fortsætter:
-Det er så nemt for gæsterne, for det er jo bare at gå op og hente det, du bedst kan lide, og du kan i øvrigt spise så meget du har lyst til. Derudover er det også incl. kaffe, the og juice ad libitum. Hele herligheden kan du få for kr. 219,- pr. person. Børn under 2 år spiser gratis, og fra 2-10 år koster det kr. 109,-.

Brunchbuffeten kan bestilles hver lørdag og søndag fra kl. 10.00-13.30, og du kan reservere bord ved at kontakte dem.

Hjemmelavede retter

Kunstcaféen, der ligger på Strandvejen 12, kun en stenkast fra Blokhus strand, er et meget populært spisested i feriebyen. Cafeen er ejet og drevet at Anitta og datteren Cecilie. Gæsterne er både fristet af de moderne caféretter og de klassiske danske retter. Tag selv buffeten med stegt, paneret flæsk med kartofler og persillesauce hver torsdag er blandt andet et tilløbsstykke.

Cafeen prioriterer at bruge friske råvarer og servere de hjemmelavede retter, hvor den gode smag er i højsædet og det, sammen med den hyggelige atmosfære gør, at gæsterne kommer igen og igen.

Læs om fantastiske oplevelser og events