Løkken

Campingplads i Løkken omdannet til ferieboliger

Løkken Sonne huse Klithuse 1

Løkken By Camping er tidligere solgt til investor Sonne Huse i Hjørring, ejet af Arne Sonnesen og Annette Sonnesen.
Arealet, der hidtil blev anvendt til camping, er nu omdannet til en ferieby. Det samlede projekt er navngivet Klithusene. Feriebyen skal rumme 51 ferieboliger – henholdsvis 1 plans og 1,5 plans. Og salget er godt i gang.
-Husene bygges løbende. De første 5-6 stykker er allerede solgt, og en del er reserveret, fortæller direktør Arne Sonnesen.
Ferieboligerne koster fra 3 millioner og op til 3.700.000 afhængig af størrelse og beliggenhed, og de etableres på arealet beliggende på Søndergade 69 i Løkken.

Løkken By Camping er tidligere solgt til investor Sonne Huse i Hjørring, ejet af Arne Sonnesen og Annette Sonnesen. Arealet, der hidtil blev anvendt til camping, er nu omdannet til en ferieby. Det samlede projekt er navngivet Klithusene. Feriebyen skal rumme 51 ferieboliger - henholdsvis 1 plans og 1,5 plans. Og salget er godt i gang. -Husene bygges løbende. De første 5-6 stykker er allerede solgt, og en del er reserveret, fortæller direktør Arne Sonnesen. Ferieboligerne koster fra 3 millioner og op til 3.700.000 afhængig af størrelse og beliggenhed, og de etableres på arealet beliggende på Søndergade 69 i Løkken.

50 år med fritidshuse

Sonne Huse sælger luksusfritidshuse i hele landet, og det har i gjort i snart 50 år. Til projektet i Løkken har de samarbejdet med Krogh Arkitektur i Aalborg, og så har de selv stået for designet.
Feriehusene ligger meget centralt med kun omkring 500 meter til restaurationer og forretninger i Løkken by og kun ca. 500 meter til en af landdelens bedste strande.
-Husejere er interesseret i at bo meget centralt i dag. Hvor man hidtil prioriterede at bo i fred og ro, så har efterspørgslen ændret sig til at man idag foretrækker at kunne gå ned i byen og hygge sig og være en del af de oplevelser og tilbud, den nu byder på, siger Arne Sonnesen.

Smukt klitlandskab

Sonne Huse ønsker at bevare det smukke klitlandskab. Det betyder i bund og grund at feriebyen indrettes med små snoede grusveje, og der etableres sandklitter samt lyng og marehalm.
-Der bliver dermed skabt det bedste miljø, hvor designet passer til det landskab, der er her tæt på Vesterhavet, uddyber Arne Sonnesen.
-Vi opfører 2 prøvehuse, som vi forventer at have klar her op til sommerferien eller deromkring. Der kan man som interesseret køber komme ind og se feriehusene. Vi har etableret et salgskontor ude på pladsen, hvor man også er velkommen til at henvende sig eller kontakte os direkte, afslutter Arne Sonnesen.

Læs om fantastiske oplevelser og events