– Der er det samme antal bekræftede smittede med COVID-19 i Jammerbugt Kommune som for en uge siden, nemlig 27 personer.
Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut, der er fra tirsdag 19. maj klokken 08.00.
(Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland)
Flere tests
Samtidig er antallet af testede personer i Jammerbugt siden 12. maj stedet med 408 personer til 2.400.
Og de positive meldinger fortsætter.
Samme udvikling kan nemlig aflæses i de af vores nabokommuner, som har nogenlunde samme indbyggertal.
Naboerne
Ligesom for en uge siden er der nemlig konstateret 51 smittede i Vesthimmerlands Kommune, der har 37.121 indbyggere.
I Brønderslev Kommune er der forsat 48 bekræftede smittede, ligesom 12. maj.
Brønderslev tæller 36. 370 indbyggere, mens Jammerbugt har 38.460.
Udviklingen i Jammerbugt:
- Mandag 20. april: 19 personer smittet. 556 borgere testet.
- Tirsdag 28. april: 22 smittede. 1079 testet.
- Tirsdag 5. maj: 26 smittede. 1592 testet.
- Tirsdag 12. maj: 27 smittede. 2.044 testet.
- Tirsdag 19. maj: 27 smittede. 2400 testet.