Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Jetsmark HK og Jetsmark IF afholder den lokale erhvervsmesse i Jetsmark Hallerne. Messen åbner lørdag d. 28. oktober kl. 13.00. – Der vil være masser af god inspiration og et hav af gode messetilbud fra de mange forskellige udstillere vi har på messen i år, fortæller Palle Holmbech, der sidder i bestyrelsen for Jetsmark IF.
Under temaet ”Bosætning Jammerbugt” vil der blive lagt vægt på, hvilke mange muligheder der er indenfor Jammerbugten. Der er lagt op til, at der er noget for hele familien og alt dette ville blive præsenteret på 95 stande. Afholdelse af messen er også tre uger før kommunal og regionsvalget, så der bliver muligheder for at give sin mening til kende inden valget til de opstillede kandidater. – Vi har dog også fokuseret på de små, så der vil også være rig mulighed for at se cykelløb, spise masser af gratis kagemand og få ansigtsmaling samt øvrige aktiviteter for børn i begge haller, siger Palle Holmbech.
– Der er stadig mulighed for at hverve en stand til Erhvervsmessen i Jetsmark Idrætscenter. Kontakt mig på tlf.: 21143393, afslutter Palle Holmbech.