Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Der er tale om et helt nyt initiativ og samarbejde mellem Blokhus Lys og glaskunstner, Eva Mose. I Efterårsferien får du mulighed for at lave dine helt egne glas kreationer. Små ugler, hyggelige højhuse, fantasidyr osv. Kun din egen fantasi sætter grænser. Og du får naturligvis kyndig vejledning af stedets kreative glaskunstner, Eva Mose.
Attraktionstankegang
– Til glasworkshops kan hele familien samles om at lave et kreativt minde fra ferien og en unik souvenir fra området, forklarer Joan Olesen og fortsætter: – Vi har haft en stor efterspørgsel på kreative aktiviteter, hvor man kan være sammen som familie. Det ligger op til hele attraktionstankegangen. Formålet om at lave flere ting under samme tag; vores detailbutik, leg og kreativ udfoldelse gennem dyp-selv lys og glasworkshops. Sådan tror jeg på, at vi skaber de gode oplevelser for områdets mange turister og lokale – med særligt fokus på familien. Vi står klar med smil og vejledning og glæder os til at se en masse gæster til dette nye initiativ med glasworkshops, afslutter hun.