Nyheder
imported

Det sker i dag tirsdag

Endnu en tirsdag med masser af muligheder for liv og aktivitet i Blokhus.

På gårdspladsen, mellem Futten og Strandingskroen, er der igen råvaremarked, med masser af mulighed for inspiration. Det er fra kl.10.00 – 14.00

Boderne opstilles igen på torvet. På denne tirsdags torvemarked, er der fokus på kunsthåndværk. Der vil være en smykke kunstner, to glaskunstnere og Galleri Blokhus til stede.Anders Bilgrim, som laver snaps er også at finde på torvet ligesom det vil bvære muligt at købe oste fra Ingstrup Mejeri.De lidt yngre medlemmer af familien kan få lov til at prøve den nye dille – Seqways. Det er Saltum Camping der på torvet vil stå for den aktivitet.

Klokken 19.00 begynder Cirkus Dannebrogs anden forestilling. Teltet var fyldt til randen i går, så mon ikke også at der bliver fyldt hus i aften? Showet hedder Amazing Africa og der er lagt op til en fantastisk forestilling.

Kl. 19.25 starter sommerens femte TV2 Nord koncert, som arrangeres i samarbejde med Jammerbugt kommune. I aften går Morten Remar m band, på scenen og underholder med numre fra hans helt nye album, som udkom i foråret. Morten Remar har holdt frivillig pause fra musikken i over syv år. Albummet "In Person " Har fået rigtigt gode anmeldelser.

Kl. ca. 20.30 er der Piano Bar på Cheers Pub med entertaineren Karl Anderson. Piano Bar er det helt store i Norge, og Karl Anderson er en af de mest populære entertainere i vort broderland. Der bliver rigtig gang i gaden.

 

kl. 21.00 Underholder piano og klaver entertaineren Phil Parnell fra New Orleans. Entertaineren vil sørge for at skabe den rette stemning imens man nyder maden og hyggen på Futten.

Vejret skulle holde nogenlunde tørt, så man kan håbe at der vil være masser af mennesker i byen. Så vi kan få endnu en dejlig tirsdag i på Torvet.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events