Nyheder
imported

Det sker: Igen ekstra Kræmmermarked i påsken 2017

Det populære kræmmermarked starter igen i år op før tid, på grund af påsken

Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse

Der laves igen i år ekstra Kræmmermarked i forbindelse med påsken, søndag d. søndag d. 16. april 2017, kl. 10-14 ved Hune Bageri. Og dette er ikke uden grund – efterspørgslen er stor, og flere og flere gæster vil gerne besøge destinationen i forbindelse med påsken.

Hver sommer kan man opleve Hune Kræmmermarked, hvor byen er fyldt med stadepladser og ikke mindst masser af gæster. Derfor er der rusket i sommersuccessen, og kræmmermarkedet udvider.

– Vi satser på, at der igen i år kommer rigtig mange kræmmere, som kan være med til at skabe ekstra liv i gaden i påsken – ikke bare i Blokhus, men i hele destinationen, fortæller Poul Bjerg fra Hune Bageri.

Hvis du er interesseret i en stadeplads, kan du kontakte Poul Riis Thomsen på tlf. 22 28 98 10. 

Læs om fantastiske oplevelser og events