Tirsdag blev der for første gang arrangeret Efterårsmarked i Blokhus. Det var ikke en dum ide.
Der var nemlig masser af besøgende. Bag arrangementet stod Destination Blokhus, og det var en meget glad formand, Preben Jacobsen fra EDC Danebo i Blokhus, der kunne gøre status efter at markedet var lukket ned tirsdag aften.
Der var selvfølgelig pyntet op til efteråret – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk
– Det gik over al forventning. Vi var meget spændte, men med de tillbagemeldinger vi har fået, kan vi roligt konstatere at både de deltagende virksomheder samt de mange besøgende har syntes om ideen.
Efterårsmarkedet bød på masser af spændende nordjyske specialiteter, og der var god gang i salget.
Trine Skovsgård og Gitte Lacerriere var meget tilfredse med dagens salg – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk
– Vi har haft en rigtig god dag, fortæller Trine Skovsgård og Gitte Lacerriere fra firmaet Edgars.
De sælger smørebrætter og fade til pynt ud af genbrugte flasker som de via en proces i ovnen har gjort flade.
– Det er jo recycling der vil noget, fortæller de to kreative piger med et smil.
Navnet Edgars er noget de bare fandt på, fordi det skulle være et hyggeligt navn.
– Edgar er en rigtig hyggelig gammel mand som går og nørkler med tingene og finder nye måder at anvende kasserede ting, fortæller Gitte.
Du kan læse mere om Edgar på deres hjemmeside: Tryk her
Nogle af de charmerende produkter fra Edgars – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk
En anden af de mange spændende boder var Nordisk Brænderi.
Her var der smagsprøver på brændevine inspireret af gamle nordiske traditioner.
– Vi henter vores ingredienser fra den nordjyske natur, fortæller Anders Bilgram. Han har lært kunsten at destilliere fra en gammel slotsdestillatør.
Anders Bilgram fortæller en nysgerrig turist om produkterne – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk
Det enestående ved smagsoplevelserne i Nordisk Brænderi´s produkter er at de ændrer sig fra år til år.
– Naturens variationer kan smages i vores brændevine og snapse. Vejrlig, jordbund og høsttidspunkt ændrer sig jo fra år til år og fra lokalitet til lokalitet, og det præger naturligvis vores ingredienser og giver en charmerende forskellighed, fortæller Anders.
Du kan læse mere om Nordisk Brænderi på dette link: Tryk her
Lækre kyllingprodukter i alle afskygninger fra Rokkedahl Kylling – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk
Der var også mulighed for at købe masser af madspecialiteter, blandt andet fra Rokkedahl Kylling, økologisk mel og korn fra Falslevgård Mølle, lækre oste fra Ostemanden fra Vindblæs, kød fra Brøndum Gård Natur Ox og meget meget mere.
Er man til lækre vine var der også noget at hente her.
Hyggevin var til stede med smagsprøver på noget af sortimentet. Hyggevin er et lille vinfirma drevet af jens Axelsen.
Han lever af at spille musik, blandt andet som trommeslager for Souvenirs, men i hans fritid driver han Hyggevin der har specialiseret sig i Italienske vine.
Selvfølgelig var der smagsprøver hos Hyggevin, og det endte også med et salg – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk
– Jeg har været meget tilfreds med at stå her, fortæller han.
– Det er et hyggeligt marked og folk er i rigtig feriestemning, fortæller han smilende.
Det bliver til en lang snak om Italienske vine og hans liv som musiker, inden endnu en kunde "forstyrer" blokhus.dk´s udsendte og Jens.
Men det gør jo ikke rigtig noget når forstyrrelsen ender med at et par flasker gode vin skifter ejermand.
Du kan læse mere om hyggevin på dette link: Tryk her
Efterårsmarkedet var samlet ved de små hyggelige hytter placeret ved Aalborgvej og Peder Madsensvej – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk
Der er ingen tvivl om at Destination Blokhus forventer flere af denne type arrangementer i fremtiden.
– Vi ligger i et helt specielt område med masser af turister og der er ingen tvivl om at vi kommer til at se mere at denne type arrangementer, fortæller Preben Jacobsen.
Han påpeger at det kvalitetsbegreb som klæber sig til de mange råvarevirksomheder passer perfekt ind i det kvalitetsbrand som Blokhus har udviklet sig til.
– Derfor passer et marked som det her godt ind i Blokhus, slutter han.
Der var mulighed for at smage masser af lækre specialprodukter – Foto: Blokhus Avis / blokhus.dk