Nyheder
imported

Ejendomsmægler Thorkild Kristensen: Vores yndlingssted

Blokhus har så mange gode tilbud til både store og små, så det er svært at vælge et enkelt yndlingssted ud i byen, fortæller Butikschef Hans Henrik Hansen fra Thorkild Kristensen.

Tekst: Louise Kande – Foto: Blokhus avis

Vi har været forbi Ejendomsmægler Thorkild Kristensens kontor på Aalborgvej for at høre om deres yndlingssted i Blokhus, men svaret kommer ikke promte. Ejendomsmæglerne Hans og Palle, Sagsbehandler Mette K. og Marketingchef Mette H. sidder og snakker lidt om de forskellige spisesteder og kultursteder i området og fremhæver den ene efter den anden: – Vesterhavet er jo også en attraktion i sig selv og det er da bestemt unikt, siger Palle. – Jeg havde fornøjelsen af en overnatning med middag på Strandhotellet sidste år, og det skal jeg helt sikkert også snart opleve igen, fortæller Mette H. – Men hvad så med koncerterne på Torvet om sommeren? Dem er jeg altså stor tilhænger af, siger Mette K.

Blokhus

Efter at have vendt de forskellige steder og tilbud, bliver de alle fire hurtigt enige om, at Blokhus i sig selv, er ét stort yndlingssted. – Vi kan ikke blive enige om ét sted i byen og med alle de fantastiske initiativer fra de lokale erhvervsdrivende, er vi nødt til at kåre selve byen som vores yndlingssted. Selv når vi ikke er på arbejde, kører vi stadig hertil med vores familier og nyder weekender og ferier, afslutter Hans.

Læs om fantastiske oplevelser og events