Hune Bageri´s Cafe lægger lokaler til når Lotte Rank Guld Sølv Ure holder smykkeaften.
Det bliver den kendte stylist Anja Camilla Alajdi, medindehaver af smykkefirmaet Marianne Dulong som vil fortælle om firmaets eksklusive smykker.
Hun er kendt som stylisten der har hjulpet Kronprinsesse Mary til at blive fremhævet som en af verdens bedst klædte kvinder.
Kronprinsessen bærer også rundt på mange smykker fra firmaet.
Anja Camilla Alajdi vil komme med tips til styling med smykker, og blandt de fremmødte vil der blive trukket lod om et Amulet armbånd i sølv med en kløver amulet.
Aftenen byder også på en lækker tapas-tallerken med et glas hvidvin, øl eller vand.
Man kan købe billetter hos Lotte Rank Guld Sølv og Ure i Pandrup.