Nyheder
imported

Elefant på torvet

Når Cirkus Dannebrog besøger Blokhus er det altid en tradition at elefanten Ramboline besøger DagliBrugsen i Blokhus

Blokhus:

Når Cirkus Dannebrog besøger Blokhus er det altid en tradition at elefanten Ramboline besøger DagliBrugsen i Blokhus

Tekst & foto: Lars Bisgaard              

De fleste spærrer øjnene op når de går sig en tur i Blokhus og pludselig står foran en sprællevende ægte elefant.

Det er efterhånden blevet en fast tradition at en af elefanterne fra Cirkus Dannebrog besøger Dagli Brugsen Blokhus der holder til på torvet.

Her er der stor opstandelse når det smukke dyr betragter livets gang en sommerdag i Blokhus, og der fotograferes på livet løs for at forevige det særprægede syn.

Sidste år vakte det stor begejstring da elefanten Ramboline blev fodret med et par vandmeloner. Sådan en klarer den nemt i en mundfuld, men Ramboline var lidt mere sulten end uddeler Anders Sølvkær lige havde regnet med. Så den betragtede frugtbordet ude foran butikken som et tag selv bord og tog lystigt for sig. Det blev til et betragteligt antal meloner inden uddeler og domtør Bernhard Kaselowsky opdagede elefantens forehavende.

Det afskrækker dog ikke Anders Sølvkær for at sige ja til det efterhånden traditionsrige besøg.

– Nej, den oplevelse skal de besøgende i Blokhus ikke undvære, uanset om det koster et par vandmeloner, fortæller han med et smil.

Du kan møde elefanten foran DagliBrugsen fredag d. 18. Juli og lørdag d. 19. Juli – begge dage kl. 15.

Læs om fantastiske oplevelser og events