Pandrup

Endnu en narko-bilist taget ved Pandrup

Onsdag 1. september stoppede en patrulje fra Nordjyllands Politi en mandlig bilist på Lundbakvej ved Pandrup, som viste sig at være påvirket af kokain.
Og dagen efter torsdag 2. september var den galt igen.

På Blokhusvej

Nordjyllands Politi standsede her en bilist til kontrol på Blokhusvej nær Pandrup torsdag eftermiddagen.
Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren – en 26-årig mand – i at deltage i en narkometertest.
En test, der gav udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget både metamfetamin og metadon forud for kørslen.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel.
En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

Læs om fantastiske oplevelser og events