Nyheder
imported

Er Gatewayen et levende mødested?

Dansk Arkitektur Center (DAC) er i gang med at kåre de fem mødesteder i Danmark, der sprudler mest af liv, bevægelse, kontraster og mennesker.

Jammerbugt Kommune er med i konkurrencen. Hvad er det mest levende mødested?

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

I Jammerbugt Kommune er der mange levende og finurlige mødesteder, som gør kommunen helt særlig. Levende mødesteder opstår der, hvor livet leves, og mennesker mødes. – Jeg ser Gateway Blokhus som et unikt og levende mødested. Jeg er lokal borger og møder ofte mange jeg kender der, men også turister, sports-entusiaster, naturelskere og man kan også bruge stedet som et planlagt mødested. Vi kan bruge området til et samlingspunkt – planlægge fødselsdag der, familiedag på pladsen eller andet hyggeligt.  Det er også et autentisk og ikke opsat mødested. Det er naturligt og flot og stedet gør mig virkelig glad, forklarer Helle Bødker Larsen fra Hune.

Jammerbugt kommune opfordrer til, at borgerne nominerer deres favoritsted. Man nominerer ved at dele et billede af et mødested eller skrive en kommentar på DACs Facebookside. Billedet kan også deles på Instagram under hashtagget #DKslevendemødesteder. Når et billede nomineres, deltager man samtidig i konkurrencen om en betalt tur for to til København samt en tur i Dansk Arkitektur Center.

FAKTA

  • Nominering 7. november til 4. december: Alle kan nominere deres bud på Danmarks mest levende mødested på Dansk Arkitektur Centers Facebookside (dac1.dk/Nordjylland) og på Instagram ved at bruge hashtagget #DKslevendemødesteder.
  • Afstemning 4. december til 14. december: Når mødestederne er nomineret, går DAC på jagt efter vindere. Den nationale afstemning skydes i gang 4. december, hvor man kan stemme på sit yndlingsmødested på DACs Facebookside.
  • Vinder kåres 15. december: Når afstemningen er afsluttet, kårer DAC Danmarks fem mest levende mødesteder – ét i hver region. De fem deltagere, der har nomineret vinderstederne, præmieres med en tur for to til København og et besøg i Dansk Arkitektur Center. Hvis flere har nomineret det samme sted, trækkes der lod.
  • De deltagende kommuner er Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Silkeborg, Vejle, Odense, Esbjerg, Roskilde, Holbæk, Guldborgsund, Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events