For børn
Redaktørens udvalgte

Familieferie langs Vesterhavet i Nordjylland

GUIDE: Spændende oplevelser for hele familien
Hirtshals_Photo Robin Skjoldborg_56

ANNONCØRBETALT INDHOLD:

Enhver familieferie langs Nordjyllands Vestkyst kan være en spændende og mindeværdig oplevelse. Området er en meget populære feriedestination og har meget at byde på lige fra smukke strande og naturskønne omgivelser til spændende kystbyer og aktiviteter for alle aldre. 

Blokhus

En god start på turen kan være en tur til Blokhus, en af Danmarks mest populære feriebyer og kendt for sin smukke hvide sandstrand med badehusene, spændende attraktioner og det dejlige bymiljø.
Du kan nyde lækre middage på en af de mange restauranter eller hygge med en frokost. 
Og en af de oplevelser, du ikke må være foruden er en smuk solnedgang og en slentretur på stranden.

Blokhus Anne nøhr Ringgren

Skal du have lidt med hjem, så kan du gå på shopping i en af de mange forretninger. Der er masser af indkøbsmuligheder både for damer og herrer og den yngre del af familien – f.eks. i Kalstrup Livsstilshus, som er et stort indkøbscenter med indgang fra byens torv. 
Samtidig summer feriebyen også altid af mange aktiviteter og events hele året, så der er altid masser af underholdning.
I udkanten af byen kan du besøge Sandskulpturfestivalen og opleve de imponerende sandskulpturer opført af professionelle skulptører i temaet H.C. Andersens Eventyr. Børnene kan sikkert nikke genkendende til nogle af de flotte figurer, som er centrum i den folkekære forfatters eventyr. I Skulpturparken Blokhus er der også masser af mulighed for selv at afprøve sine evner inden for opbygning af figurer i sandkassen eller lege på legepladsen.
I Gateway Blokhus umiddelbart ved siden af Skulpturparken kan familien også hygge sig med en gåtur i skoven eller masser af leg på den store skovlegeplads.

På tur i feriebyen Løkken

En anden ferieperle langs Nordjyllands Vestkyst er Løkken. En charmerende kystby med høje klitter, de hyggelige hvide badehuse og en smuk sandstrand. Gå en tur på molen, nyd en smuk solnedgang i selskab med familien og en kæmpe isvaffel.
Der er også masser af butikker og restauranter i byen, hvor du kan få friske fisk og andre lokale delikatesser.

Løkken byder også på et bredt udvalg af aktiviteter. Du kan udfordre familien med f.eks. at leje et surfboard og lære kunsten at ride på Vesterhavets bølger. Du kan invitere familien med på cykeltur og udforske de omkringliggende landskaber. Der er også flere vandrestier, hvor du kan gå på opdagelse i den uspolerede natur eller udforske de nye bunkere, der er gravet fri tæt på byen. Tæt på Løkken kan du besøge Furreby Kystbatteri – en hel række af efterladte bunkere, som ligger i sandet på stranden.

Løkken

Skal der være mere familiehygge, så kan du alliere dig med OutNature i Løkken, som tilbyder guidede ture hele året. Tag med på en Vestkystsafari i Landrover fra Løkken til Rubjerg Knude, et outdoor-adventure med bunkerskattejagt, på jagt efter nordens gul på ravsafarien eller rid en tur på bølgerne med kajaksurf & tour. Alt sammen ferieoplevelser og værdifulde ferieminder.
Skal turen krydres med en ekstra oplevelse, så kan alle køre en tur forbi Cirkusgården som hele sommerhalvåret tilbyder forestillinger med heste og smådyr, som laver shows i manegen.

Fortsæt mod nord og oplev en af Danmarks smukkeste naturperler – Rubjerg Knude, hvor hele familien sikkert vil blive betaget af den enestående udsigt over Vesterhavet. Lad børnene bestige sanddynerne og snup en tur til tops i fyret.

Rubjerg knude 5

Hirtshals

Et must er også at besøge Hirtshals, hvor kan du tage en tur til Hirtshals Fyr, som er en af de højeste fyrtårne i Danmark. Helt ude på skrænten med en fantastisk udsigt over havnebyen Hirtshals og havet kan du se fyret og også klatre en tur til tops, for at nyde en endnu smukkere udsigt.

 I byen kan du også besøge Nordsøen Oceanarium i Hirtshals – nordeuropas største akvarie og en af Danmarks største turistattraktioner. Her kommer du i nærkontakt med havets dyr. Oplevelsen bringer dig under havoverfladen, hvor du kan komme helt tæt på hajerne, se de legesyge sæler eller udforske de mange imponerende havdyr – ude såvel som inde. Oceanariet har masser af aktiviteter hele året og er bestemt en oplevelse for hele familien.

Blokhus sommerhus Hirtshals_Photo Robin Skjoldborg_72

Når familien skal bestemme sig for overnatning, så er den mest populære overnatningsform at holde ferien i et hyggeligt sommerhus. Her kan du finde et bredt udvalg hos Feriepartner, som med sikkerhed kan finde det hus, som matcher dine behov.
De tilbyder huse, som ligger tæt på strand og by eller det sommerhus, som er godt gemt i klitterne, hvor der er fred og ro.

Med så mange aktiviteter og smukke omgivelser langs den nordvestlige kyst, er det ikke underligt, at familier elsker at besøge dette område på ferie. Det er en fantastisk mulighed for at tilbringe tid med familien, udforske og opleve noget nyt sammen.
Her er der masser af spændende aktiviteter og attraktioner for både børn og voksne.

Alt i alt er en familieferie langs Nordvestkysten en fantastisk oplevelse, som kan tilpasses enhver families behov. Her kan du nyde smuk natur, spændende aktiviteter og god mad, samtidig med at du skaber minder for livet.

Læs om fantastiske oplevelser og events