I flere områder mangler der kommunale byggegrunde, fordi der er og har været stor efterspørgsel på dem.
Projekter undervejs
Det er særligt i Aabybro, at der mangler kommunale grunde, men også i Nørhalne, hvor et privat projekt netop er udsolgt, ligesom det i mange år har været et ønske i Ingstrup.
Desuden er der en stærk stigende efterspørgsel efter byggegrunde og huse i Pandrup samt huse i Kaas, oplyser borgmester Mogens Chr. Gade.
Dog er der er nye udstykninger på vej i Ingstrup med både rækkehuse og parcelhuse, og i Aabybro er 17 nye grunde på Horsbækken etape 3 ved at blive byggemodnet.
Desuden er der snart 23 nye udsigtsgrunde på Vesterbjergvej i Brovst.
– Vi forventer, at grundene i Aabybro og Brovst bliver udbudt til salg omkring sommer, oplyser borgmester Mogens Chr. Gade.
Desuden er der planer for Pandrup og Kaas.
Se mere her:
Byggegrunde og huse sælges nu i en fart – VoresJammerbugt
Privat projekt
For Nørhalne gælder det, at et nyt privat projekt er på vej.
– Udviklingen i Nørhalne er drevet af private investorer, og muligvis er en privat investor på vej med et nyt projekt, og så vil vi ikke stå i vejen med kommunale projekter, siger Mogens Chr. Gade.
– Det bliver afklaret i løbet af en måneds tid, om det bliver til noget, og gør det ikke det, så står kommunen klar til at tage over, siger han.
Oversigt over kommunale parcelhusgrunde:
| Adresse | Antal | Pris | Tilslutningsafgifter |
| Sallingvej, Arentsminde | 3 | 120,- kr./m2 | Inkl. tilslutning til kloak og el |
| Kirsten Holcks Vej, Brovst | 8 | 210 kr. /m2 | Ekskl. tilslutning |
| Bygmarken, Halvrimmen | 2 | 120.000 kr. (fast pris) | Inkl. tilslutning til kloak |
| Niels Juelsvej, Skovsgaard | 2 | 145.000 kr. (fast pris) | Inkl. tilslutning til kloak |
| Niels Juelsvej/Aarupvej, Skovsgaard | 6 | 155 kr./m2 | Ekskl. tilslutning |
| Dalhøjen, Fjerritslev | 6 | 200 kr. /m2 | Ekskl. tilslutning |
| Rugmarken, Fjerritslev – (gl. udstykning) | 1 | 165 kr. /m2 | Ekskl. tilslutning. |
| Rugmarken, Fjerritslev | 6 | 400 kr./ m2 | Inkl. tilslutning til kloak og el |
| Højvangen, Kaas | 9 | 210 kr./m2 | Inkl. tilslutning til kloak, el og vand |
| Halkærvej, Moseby – (gl. udstykning) | 1 | 75.000 kr. (fast pris) | Inkl. tilslutning til kloak, el og vand |
| Halkærvej, Moseby | 12 | 130 kr. /m2 | Inkl. tilslutning til kloak |
| Jacobsvej, Pandrup | 1 | 350 kr. /m2 | Inkl. tilslutning til kloak, el og vand |
| Klosterlunden, Pandrup | 16 | 400 kr. /m2 | Inkl. tilslutning til kloak, el og vand |
| Højbogårdsvej, Saltum | 13 | 325 kr. m2 | Inkl. tilslutning til kloak, el og vand |
| Ingstrupvej, Vester Hjermitslev | 1 | 85.000 kr. (fast pris) | Inkl. tilslutning til kloak, el og vand |
| Elbæksmindevej , Biersted | 10 | 400 kr. /m2 | Inkl. tilslutning til kloak, el og vand |
| Fjordbakken, Gjøl | 1 | 210 kr. /m2 | Inkl. tilslutning til kloak |
I perioden 1. marts 2020 og til 10.marts 2021 er nedenstående kommunale grunde solgte:
- Brovst, Kirsten Holcks Vej 2
- Fjerritslev, Dalhøjen 4
- Fjerritslev, Rugmarken 1
- Fjerritslev, Rugmarken, (ny udst.) 1
- Pandrup, Jacobsvej 4
- Pandrup, Klosterlunden 1
- Saltum, Højbogårdsvej 2
- Aabybro, Horsbækken 7
- Aabybro Skovparken 1
Desuden har Jammerbugt Kommune 24 grunde, som kan sælges afledt af kommunens kondemneringsprojekt. Disse grunde er ikke umiddelbart prisfastsat, men er udbudt fra 12.000 til 400.000 kroner plus moms.
Det er grunde i:
- V. Hjermitslev
- Sdr. Saltum
- Pandrup
- Kaas
- Bratbjerg
- Arentsminde
- Halvrimmen
- Ø. Svenstrup
- Sønder Økse
- Torslev
- Skovsgård
- Manstrup
- Haverslev
- Klim
- Vust
- Bonderup
- Husby
- Skerping
- Trekroner
- Thorup Holme



