Blokhus:
I Pinsen spilles der speed floorball på torvet i Blokhus
Tekst: Lars Bisgaard – Foto: Pressefoto
Blokhus torv vil igen i år i pinsen danne rammen om en række speedfloorball kampe.
Speedfloorball er en variant af floorball som er en af de idrætsgrene der oplever størst vækst i Danmark i disse år.
Til forskel fra floorball spilles speedfloorball på en lille bane, med høje bander i enderne, og der er kun to x tre spillere på banen.
Det betyder at der er fart over feltet. Der ud over spilles der musik under kampene og laves sjove effekter der sætter ekstra kolorit på kampene
Turneringen er åben for alle. Arrangørerne bag håber at både klub- og firmahold vil stille op til stævnet.
Der var også turnering på torvet sidste år, og det er denne succes man vil forsøge at følge op i år.
Der planlægges kampe fra U9 og opefter, og der vil være flotte gevinster til vinderne.
Har man lyst til at vide mere om turneringen, kan man kontakte arrangørerne på:
Lars@blokhus.dk
Du kan også læse mere om turneringen i denne brochure:
Blokhus Speedfloorball 2014.pdf