Aabybro

Grarup Allstars gæster Jammerbugt Kulturcenter

Bandet vandt Blues Live Prisen sidste år

Lad dig bevæge af fem fænomenale musikere og en helt enestående sangerinde, når Grarup Allstars gæster Jammerbugt Kulturcenter med deres berusende blues- og soul-numre.
Det sker torsdag 30. januar klokken 20.

Flotte anmeldelser
Med Blues Live Prisen 2019 cementerede Garup Allstars sin position som ét af Danmarks absolut bedste live-bands, også udenfor blues-genren.
Et foreløbigt højdepunkt for orkestret, som vader i superlativer og fantastiske anmeldelser.

Blues og soul
For tilhængere af blues og soul bliver det en koncertoplevelse ud over det sædvanlige at se og høre Grarup Allstars i Kulturcenterets intime sal.

Margrete Grarup er uddannet sanger og sanglærer på Nordjysk Musikkonservatorium, og glæd dig til at opleve Ben Webster-prisvinder Uffe Steen på guitar.

Grarup Allstars er:

  • Uffe Steen, guitar
  • Palle Hjorth, orgel & kor
  • Niels Mathiasen, saxofon
  • Niels Nello Mogensen, bas og kor
  • Esben Bach, trommer
  • Margrete Grarup, vokal

Billetter kan købes hos Kulturcentret.

Læs om fantastiske oplevelser og events