Saltum:
Mountainbike for kvinder – og kun kvinder, deres veninder, mødre, søskende eller piger
Tekst: Louise Kande Pedersen – Foto: Presse
Den 12. april kl. 9 starter Saltum Trim et nyt MTB-hold for kvinder – og kun kvinder. Mudder, stejle bakker, tandhjul og smuk natur er ikke kun forbeholdt mændene. Langt fra. Flere og flere kvinder bliver bidt af MTB-sporten, og derfor laver Saltum Trim igen et MTB-hold for kvinder.
– Vi ser en markant stigende interesse blandt kvinder for MTB. Interessen ser vi både blandt de kvinder, der elsker udfordringer og konkurrence men også blandt de kvinder, hvor det sociale element og det at være i naturen er vigtigt, siger Peter Dahl fra Saltum Trim.