Søndag d. 27. november inviterer Hune-Blokhus Borgerforening til deres årlige julearrangement.
Det sker ved Museum for Papirkunst mellem kl. 15 og kl. 17, hvor der er juletræstænding.
-Vi håber at se en masse børn og voksne til det hyggelige julearrangement, fortæller Hune-Blokhus Borgerforening.
Museet åbner samtidig dørene gratis, og borgerforeningen serverer lune æbleskiver, dampende frisk kaffe og en slikpose til børnene.
Der er også mulighed for, at du kan flette et julehjerte eller to i værkstedet, eller opleve Julemærkeudstillingen:
“Ingen Jul uden julemærket”
Til slut bliver der sunget en fælles julesang og byens juletræ tændes.
Den mørke tid er reflekstid
Hune-Blokhus Borgerforening ønsker samtidig at slå et slag for at alle kan ses her i den mørke tid. De har derfor indkøbt 1000 gule refleksbånd med logo, som de ønsker at give gratis ud til byens borgere.
For her i den mørke tid er det vigtig, at vi alle kan ses.
-Mørke gader og halvering af vores gadelys, det kræver synlige mennesker og hunde, udtaler Borgerforeningen.
Refleksbåndene udleveres gratis på søndag d. 27. november til julearrangmentet.