I den kommende weekend 22. og 23. januar samles de allerbedste håndboldspillere i to årgange Jylland til kredsstævne i Fjerritslev og Thorup-Klim.
Det er piger årgang 2007 og drenge årgang 2006, og Aabybro HK er repræsenteret med seks talenter.
Til stede vil også være talenttrænere fra DHF for evt. at udtage spillere til Dansk Håndbold Forbunds talenttræningen, hvorfra spillerne til ungdomslandsholdene bliver udtaget.
Det er første gang, Jammerbugt lægger ramme til kredsstævne for kommende landsholdsspillere, oplyser Mogens Bay, Eliteudvalgsformand- og næstformand i JHF Kreds.
Disse spillere fra Aabybro HK er med til stævnet:
- Laura Møller Thomsen
- Christopher Hosbond
- Jacob Dam Dalager
- Jonas Lindekilde Sørensen
- Lucas Nørgård Sobczak Dahl
- Nikolaj Madsen
De to sydlige jyske kredse 7 og 8 har valgt ikke at deltage, så på pigesiden deltager Kreds 2 og Kreds 6 med to hold hver, mens det på drengesiden er Kreds 3 og Kreds 6 der deltager med to hold hver.
For pigernes vedkommende afvikles stævnet i Thorup-Klim Hallen, mens drengene spiller i Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev.