Vildmosen:
Vildmoseporten, Gård 18 i St. Vildmose, danner lørdag den 11. oktober 9.30-15.00 rammen om et af mosens største events, nemlig dette års kartoffelfestival.
Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse
Der bydes blandt andet på guidning i Vildmoseportens udstilling, et lækkert marked, der syder af inspiration. Her kan man møde en knivmager, trædrejer, købe historiske kornsorter, grøntsager og meget mere. Oplev også kartoffeloptagning med veterantraktorer og naturligvis skal Vildmose Kartoffelambassadøren findes igen i år. Som noget nyt vil St. Vildmosegård ligeledes åbne dørene op, således man kan opleve en kartoffelgård anno 2014.