Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark
Skulpturparken Blokhus og Kulturhuset inviterer 1. maj til en festlig indvielse af Blokhus Sandskulptur Festival, men allerede nu kan du besøge parken og på allernærmeste hold kigge nogle af verdens førende sandskulptører over skulderen, mens de er i gang med at forme de enorme 10 tons tunge sandskulpturer ud fra årets tema, "Fra Istid til Nutid".
Fra papir til skulptur
De dygtige skulptører starter med at udforme sandskulpturerne som stregtegninger på et stykke papir, inden de udformer skulpturerne, og det er en fantastisk proces at følge, når skulptørerne begynder helt oppe ved toppen af sandblokkene og gradvist arbejder sig nedad.
Skulptørerne skal hele tiden holde øje med, at proportionerne på deres store kunstværker er blevet udført korrekt. Der er nemlig ingen fortrydelsesret.
Årets tema
Årets tema er ”Fra Istid til Nutid” og i denne enorme tidsperiode er der valgt de 10 perioder, som flest kender til, og som børn og voksne i fællesskab kan snakke samme om.
Det strækker sig over lige fra Istiden, Jægerstenalderen, Bondestenalderen, Bronzealderen, Keltisk Jernalder og naturligvis Vikingetiden til Middelaldere, Besættelsen og Efterkrigstiden.
Næste spring er til De Globale Tider og selvfølgelig Nutiden, som bringer gæsterne til tiden lige nu og den 10. sandskulptur i den 20.000 kvadratmeter store park og Kulturhus, der også byder på oplevelser i cafe, restaurant samt kunstbutik.
Åbningsindvielse
Den 1. maj inviterer Skulpturparken til festlig åbningsindvielse. På dagen vil der både være musik, kanonsalut og taler, når snoren klippes til dette års sandskulpturfestival.
PROGRAM
Kl. 10.30
Blokhus Sandskulptur Festival skydes igang af Blokhus Kanonlaug.
Kl. 10.30
Jammerbugt Garden byder på musikalsk underholdning
Kl. 11.00
Taler ved indehaver John Andersen og Borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade.
Halv pris på entré
På åbningsdagen er det tilmed muligt for alle gæster at få 50 % rabat på entrebilletten.
> Bestil din billet med 50 % rabat til åbningsindvielsen