Restaurant Klausen Fisk & Skaldyr har fået ny kunst på væggene.
Det er Børge Velling fra Birkelse der er ophavsmand til billederne.
Børge Velling er inspireret af den canadiske stor shaman og maler, Norval Morrisseau (Copper Thunderbird), som er fortrolig med indianske symbolske farver og motiver.
Børge Velling er den eneste maler i skandinavien der er fortrolig med de indianske udtryk.
– Malerierne er tilpasset restaurantens rustikke look, og restaurantens gæster vil være omgivet af smukke farver på både tallerkener og vægge, fortæller kunstneren.
Indehaver af restauranten, Mogens Klausen, er glad for at have de flotte billeder hængende:
– Nu er der noget for både gane, øjne og mave.