Too Old To Die Young – Løkken Bryghus fik i starten af 2023 nye ejere, som er de erfarne øl-folk bag bryggeriet Too Old To Die Young. Bryghuset er beliggende i Løkken centrum og her brygges der øl efter de helt gamle håndværkstraditioner uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet. Når du besøger Løkken Bryghus får du en unik oplevelse af, hvordan øl skal smage, når de bliver serveret i de autentiske omgivelser. Du kan selvfølgelig også købe øllene med hjem fra Bryggeriets bottleshop, og der vil også være mulighed for at smage årets julebryg fra Løkken bryghus.
Lørdag d. 14 oktober afholder bryggeriet lagersalg, hvor du kan spare op til 70%. Øllet der kan købes til lagersalget er fortrinsvis Too-Good-To-Go øl. Hvilket vil sige øl, der er tæt på udløbsdato, eller som lige er udløbet, men stadig er i super kvalitet.
I efterårsferien fra d. 14. – 22. oktober har bryggeriet åbent hver dag fra kl. 11-17. Dog er der lukket d. 21 oktober fra kl. 11-14, grundet privat arrangement (åbent for øvrige fra kl. 14-17).