Tekst: Martin Frandsen Foto: Presse
Det var i maj 2019, at ejendomsmæglerkæden LokalBolig også kom til Nordjylland og åbnede forretning i Aalborg og straks blev sommerhusene i Blokhus-området en del af forretningen.
Nærmest fra dag ét fik LokalBolig udover salget af helårsboliger i det nordjyske også sommerhuse til salg i Blokhus og havde straks succes med salget.
Lokalkendskab og erfaring
Det er ejendomsmægler og indehaver Claus Nyrup Højsholt-Nielsen, der sammen med to kollegaer udgør LokalBolig i Aalborg, og med sig har Claus Nyrup Højsholt-Nielsen intet mindre end 21 års erfaring som mægler og har arbejdet meget med liebhaveri og bl.a. specielle sommerhuse på begge kyster.
Desuden har han et yderst godt lokalkendskab og tilhørsforhold til Blokhus-området.
Claus Nyrup Højsholt-Nielsen har selv sommerhus i Blokhus, og i øvrigt var det første job som ejendomsmægler hos home i Blokhus, hvorefter han blev butikschef for home i Løkken.
Med kombinationen af stor erfaring og indgående lokalkendskab til området formår Claus Nyrup Højsholt-Nielsen at se potentialerne for et salg med nye øjne og fokuserer på de rette elementer i en salgsproces.
Succes med salget
Og der skal ikke bladres langt i slutsedlerne, før der er dokumentation for, at det er en god ide at lade LokalBolig sælge eller overtage et salg af sommerhuset.
LokalBolig har overtaget flere fritidshuse og helårshuse i både Blokhus og Løkken fra andre mæglere og solgt dem alle.
Det er et hus på Aalborgvej 44 i Blokhus et godt eksempel på.
Det havde været til salg i mere end 3 år, og LokalBolig solgte huset på kun ca. 1 md. – endda med flere interesserede købere til huset – man skulle lige vente på tilstandsrapporten.
Et andet eksempel er salget af et stråtækt bindingsværkshus i Grønhøj, som efter 800 dage uden en køber blev solgt i løbet af kun tre måneder af LokalBolig.
Og nyligt har Claus Nyrup Højsholt-Nielsen solgt det dyreste sommerhus i Grønhøj nogensinde.
Det var udbudt til salg for 8.750.000 kr., og huset på Lottesvej med panorama havudsigt blev solgt ret tæt på prisen med en både tilfreds sælger og en glad køber.
Husets særlige kvalitet
Ofte trænger der til, at der kommer nye øjne på en sag, så man får rystet posen og får et nyt oplæg.
– Generelt har vi fokus på de mange kvaliteter, der er i Blokhus-området. Blokhus er klart den mest populære kystby i det nordjyske.
– Desuden har vi fokus på værdierne ved den enkelte ejendom. Det kan være en placering i marehalmen ved klitterne, havudsigt, eller at man kan høre havet lidt på afstand. Det kan være en placering i byen tæt på aktiviteter og indkøb eller på grænsen til eller inde i skoven. Det handler om at finde attributterne ved det enkelte hus, forklarer Claus Nyrup Højsholt-Nielsen.
– Vi er klar til at strække os længst, tage os tid til at spørge, lytte og forklare samt ikke mindst leve os ind i boligdrømmen. Det gælder både køber og sælger, så hos LokalBolig er vi altid klar til en samtale og en kop kaffe.
Professionel præsentation
Samtidig kommer indehaverens store erfaring til gavn, og der bliver gjort ekstra ud af, at præsentationen af det enkelte hus altid ligger i top med professionelle fotos, film af boligen – nogle gange dronefotos – samt en professionel tekstforfatter tilknyttet alle salgsemner.
– Vi vil meget gerne sælge sommerhuse med kant. Liebhaveri, huset med panoramaudsigt eller en klitgård, men vi vil selvfølgelig også gerne sælge de mere ”almindelige” sommerhus, og vi gør det også i stor stil. Ingen opgave for stor eller for lille, fortæller Claus Nyrup Højsholt-Nielsen.
Kæde med 55 butikker
LokalBolig er en kæde med nu 55 butikker landet over, og afdelingen i Aalborg som den nordligste.
Med kontor på Kong Christians Allé 37 i Aalborg ser Claus Nyrup Højsholt-Nielsen altid frem til at komme på opgave i den friske luft under den blå himmel i Blokhus og kyststrækningen deromkring.
I dag vælger kunderne deres ejendomsmægler på nettet, og der er ikke strøgkunder på samme måde som tidligere.
– For mange af vores sommerhussælgere er det en fordel, at vi har kontor i Aalborg. De kan godt lide, at vi bor tæt på deres egen helårsbopæl når der skal udveksles dokumenter, og der skal diskuteres salgsstrategi, forklarer Claus Nyrup Højsholt-Nielsen.
En ny spændende opgave
Han glæder sig over en ny spændende opgave, da LokalBolig netop har fået et nyt emne til salg.
Et stråtækt liebhaver sommerhus på en 11.900 kvadratmeter fredet grund på Schmidtsvej 2 til en pris på 6,3 mio.kr. – og der er allerede aftalt flere fremvisninger.
– Vi glæder os til at løse denne opgave sammen med mange flere. Vi tilbyder 100 pct. solgt eller gratis. Det gælder også udgift til professionel fotograf og udlægsomkostninger. Vi må dog ikke betale sælgers tilstandsrapport og elrapport, så det skal sælger investere i, hvis man ønsker at sælge gennem os, fortæller Claus Nyrup Højsholt-Nielsen.