Nyheder
imported

Loppemarked: Stort rykind på Håndværkervej

Efter en veloverstået sommer er Lions Club Hvetbo endnu engang klar med et stort indendørs Loppemarked.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Mens sommeren er gået på hæld og efteråret stille sniger sig ind på os, står Lions Club Hvetbo endnu engang klar med loppemarked i Saltum. Det foregår lørdag den 14. september fra kl. 10-14, på Håndværkervej 4 i Saltum. – Når dørene åbnes bliver det med et udbud af varer, som ikke kan beskrives, men skal ses. Selv om sidste loppemarked var vores bedst besøgte indtil videre, er alle hylder og alle kvadratmeter gulvplads igen fyldt op med spændende effekter, møbler, tæpper, bøger, glas, legetøj, værktøj, cykler mv— ja kom selv og se, fortæller Aksel Lange som glæder sig til igen at tage imod en masse glade gæster.  – Parkeringsforholdene er trimmet, så der forhåbentligt gode pladser til alle. Vi gør hele tiden vores bedste for at et besøg i Lions loppelokaler skal blive en succes. Lises lille pølsevogn er som sædvanligt på pladsen, afslutter han.

Se mere HER

Alle indtægter går ubeskåret til gode sociale og humanitære formål.

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events