Nyheder
imported

Madjonglør Leela Jung fik skærpet elevernes appetit for god mad

SuperBrugsen i Pandrup havde inviteret friskole til food-lab.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Presse

Coop har i mange år haft arbejdet med og for at udbrede økologi, ansvarlighed for miljø og klima samt gode råvarer.
Derfor havde SuperBrugsen i Pandrup også inviteret madjonglør Leela Jung til at holde en food-lab med 5. og 6. klasse på Aabybro Friskole torsdag 9. juni, fortæller uddeler Anders Sølvkær.

Street food pandrup

Tryllede med råvarerne

Og det blev en stor succes, hvor der blev tryllet med råvarerne i skolekøkkenet, og eleverne lærte samtidig om bæredygtighed, økologi, grundsmage og kemi i mad – og fik stillet sulten.
Leela Jung delte nemlig gavmildt ud af tips og tricks og sørgede for en oplevelse, der satte alle sanser og smagsløg i spil.
Og eleverne fik ikke lov til at beholde hænderne i bukselommen, men skulle selv have fingrene i maden.

Street food pandrup

Street food

Leela Jung er indehaver af Sjælerum, og hun er autoriseret klinisk diætist samt krops- og psykoterapeut.
Og så er hun en kreativ iværksætter og spilopmager, som altid har smil på læben og glimt i øjet og rejser også gerne rundt med sit streetfood gadekøkken, der kan poppe op, hvor det skal være, og det er kendetegnet ved at servere lækre, hurtige retter fra hele verden.
 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events