Nyheder
imported

Markedsarkaden tager form

Primo oktober forventes det, at den 650m2 store arkade står klar.

Tekst: Lotte Kande

Det går rigtig godt med byggeriet af den nye Markedsarkade i Skulpturparken Blokhus. Håndværkerne "knokler løs", således den 650 m2 store arkade, fordelt på to hovedbygninger, lager og toiletfaciliteter forventeligt kan stå klar primo oktober.

Det nye spændende område kommer bl.a. til at rumme mange hyggelige shops i forbindelse med Magisk Jule Festival i Skulpturparken Blokhus 2019. Her vil man kunne opleve kunst, keramik, julepynt, madboder og øvrige små detailshops, forsikrer parkens direktør, Palle Jensen. – I flere år har man benyttet sig af store telte til at huse parkens mange markeder og events, men med det nye og faste byggeri bliver der mulighed for at udbygge endnu flere spændende koncepter omkring Skulpturparken Blokhus, fortæller han.

Hele etableringen af Markedsarkaden beløber sig op i kr. 9. mio.

Læs om fantastiske oplevelser og events