Den 29-årig mand fra Kaas, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel både lørdag 27. juni samt også den efterfølgende søndag er nu fængslet.
I et grundlovsforhør i byretten i Hjørring i dag, mandag 29. juni, blev den 29-årige varetægtsfængslet i fire uger.
Det oplyser TV2 Nord.
Lørdagens fangst:
Nordjyllands Politi måtte lørdag aften 27. juni klokken 19.25 anholde en 29-årig mand, som kørte i sin lille lastbil, selv om han både var fuld og påvirket af narko.
Det skriver TV2 Nord.
Manden er fra Kaas og er utallige gange blevet stoppet, sigtet og dømt for sprit- og narkokørsel. Og Nordjyllands Politi frygter, det ender med en ulykke.
Artiklen søndag:
Nu er den 29-årige mand anholdt igen af Nordjyllands Politi i dag søndag 28. juni, da han kørte rundt på en motorcykel, selv om han blev anholdt dagen før for spritkørsel.
Søndag aften kl. 18.26 modtog politiet en anmeldelse om, at der i Pandrup – Kaas – Moseby området kørte en spirituspåvirket mand på motorcykel.
En patrulje spottede motorcyklen i Kaas og kørte efter den. Føreren af motorcyklen forsøgte at køre væk fra politiet med høj hastighed via nogle stisystemer ved skolen, og politiet mistede kontakten med motorcyklen.
Heldigvis havde en årvågen anmelder bemærket motorcyklen i en nærliggende grusgrav. Her fandt en af politiets patruljer føreren og motorcyklen.
Føreren forsøgte nu at løbe fra politiet, men patruljen var let til bens, og han blev indhentet og anholdt.
Han blev sigtet for spirituskørsel, og det viste sig at nummerpladerne var afmeldte.
Læs TV2 Nords artikel om varetægtsfængslingen her:
https://www.tv2nord.dk/jammerbugt/taget-spritkoersel-adskillige-gange-29-aarig-varetaegtsfaengslet