Henning Lønstrup havde i en årrække døjet med helbredet. Han kunne nogle gange føle at hjertet ikke slog rigtig eller slog for hurtigt. At noget var galt. Og så blev han bange. Med hjælp og inspiration fra søn og svigerdatter, flyttede han på Skovbrynet omkring årsskiftet. – Det er bare den bedste beslutning. Jeg føler mig meget mere tryg. Når helbredet ikke længere er, hvad det har været, er det bare så dejligt, at man ved, at der er gode mennesker omkring én. Det øger livskvaliteten, siger den nu 67-årige pensioneret chauffør.
Han er ikke alene
Lars Tømmerby, der er ejendomsadministrator for Skovbrynet i Hune, påpeger, at Henning ikke er den eneste lejer den følelse. – Der bor flere i ejendommen, som har glæde af, at der er mennesker omkring dem. Det er ikke fordi man nødvendigvis er sammen hele tiden, men det er tanken om, at der er folk omkring dem, der giver ro, siger han, mens Henning tilføjer – Ja, jeg har slet ikke haft et anfald, siden jeg flyttede ind.
Kun 4 lejligheder tilbage
Siden de første lejere flyttede ind i november 2017, er det gået stærkt med udlejningen. – Der er stor interesse omkring de sidste 4 lejligheder. Huslejen er lav, og med i lejen følger også muligheden for at indgå i et fællesskab i gode rammer. Det er omvendt også en stor beslutning at flytte, så vi mærker at der er stor søgning, men nogle afventer måske deres efterløn, pension eller skal lige have deres bolig solgt, siger Lars.
Sjovt at være ”ældre” sammen
– Man deltager i fællesskabet, som man nu ønsker det. Der er ingen krav og forventninger – men indimellem mødes vi og spiller kort, drikker kaffe, går ture og på lørdag er jeg vidst blevet bedt om at lave flæskesteg til os alle sammen, siger Henning med et smil og tilføjer: – Vi er heldige her på Skovbrynet. Vi er tæt på den gode natur, en del af et fællesskab og har en god udsigt.
Beboerforening
Grundet den store aktivitet på Skovbrynet, flere nye lejere og lysten til fællesskab, er det besluttet at man pr. 1. maj opretter en beboerforening. – Så kan beboerne blive enige om, hvad der skal etableres. Der er bl.a. ønske om et kreativt fællesrum, et værksted hvor man kan reparere småting og beboerne kan yderligere komme med indspark til faciliteter. Dertil kan beboerne spare op til fællesudflugter, fester og oplevelser. Det synes vi er en god idé, fortæller Lars begejstret og afsluttende.