Michael Møller Bjerregaard, der ejer Modish.dk, har i 20 år købt mærkevarer ind og via parallelimport solgt engros til supermarkeder og webbutikker i hele Europa. Erfaringen med webbutikker gjorde, at han i december 2022 startede internetbutikken Modish med henblik på at sælge mærketøj og sko til Danmarks bedste priser.
Store besparelser på kendte mærkevarer
Med lager i Pandrup vil der være pop-up outlet i Pandrup i en begrænset periode, nemlig i hele juli, august og september. Her er hensigten at tiltrække nordjyder samt både danske og udenlandske turister til Pandrup fra Skagen til Hobro. Og det vil givetvis ske i rigt mål, vurderer Michael Møller Bjerregaard, idet tøjet bliver solgt til særdeles fordelagtige priser med besparelser på mellem 20% og 60% på mærketøj og accessories fra alle de kendte mærker.
– Der er tøj fra mærker som Hugo Boss, Ralph Lauren, Lacoste, Gant, Nike, Adidas, Les Deux, Under Armour, Calvin Klein, Bjørn Borg og Peak Performance der er at finde på hylderne på Bransagervej 2 i Pandrup, hvor det hele er samlet, forklarer han.
Unik mulighed for at få udskiftet garderoben
Så der er alle muligheder for både at købe stort ind og spare penge på kendte klassiske mærkevarer, forklarer Michael Møller Bjerregaard. – Det gælder både herretøj og dametøj i form af bl.a. jakker, sweatshirts, hættetrøjer, t-shirts, kasketter, tasker, bælter, undertøj og strømper, fortæller han videre. Opfordringen lyder derfor ganske enkelt, at her er der en unik mulighed for at få udskiftet garderoben til særdeles fordelagtige priser. Og Michael Møller Bjerregaard tilføjer afslutningsvis, at der vil være mange helt aktuelle basic varer, som aldrig går af mode. Kort sagt et godt udvalg af bestseller artikler i alle størrelser. – Og så er hele det store udvalg af varer indrettet i en charmerende rå stil, lyder det fra Michael Møller Bjerregaard.
Men skynd jer lyder opfordringen – for det er kun i juli, august og september, at muligheden er der på Bransagervej 2 i Pandrup.