Jammerbugt FC har i den seneste tid haft fokus på at sikre en bæredygtig handlingsplan for klubbens fremtid. Det betyder at man har foretaget omrokeringer i organisationen.
Det betyder at man siger farvel til kommunikationsmedarbejder Thomas Jansen og istedet ansætter den tidligere Jammerbugt FC spiller, Peter Tranberg, i en nyoprettet stilling som salgschef.
Det sportslige ansvar vil fremover blive varetaget af cheftræner Bo Zinck i tæt samarbejde med bestyrelsen.
Den nye salgschefs opgaver bliver dermed udelukkende at stå for salg af sponsorater samt at varetage den daglige kontakt til sponsorer og andre samarbejdspartnere.
Peter Tranberg, der kommer med mange års erfaring fra salgsbranchen, er ikke helt ny i Jammerbugt FC sammenhæng, idet han gennem mange år var anfører på divisionsholdet indtil fodboldkarrieren blev indstillet tilbage i 2012.
– Udover sin salgserfaring har Peter således et indgående kendskab til Jammerbugt FC og lokalområdet, hvilket har været centralt i ansættelsen af Peter som vores nye salgschef, fortæller bestyrelsesformand Jesper Rom Knudsen.